Det er ingen hemmelighed, at Danmark ikke altid byder på det bedste sommervejr. Du kan altid vide dig sikker på vejret i morgen, og derfor kan det være fristende at pakke sydhavsfrugterne og drage mod fjerne kyster – eksempelvis Tyrkiets fantastiske sydkyst, som er blandt danskernes foretrukne feriedestinationer.
1. Stranden
Dit hotel har helt sikkert en lækker pool, men sydkystens lækre sandstrande er helt klart et besøg værd. Her har du mulighed for at prøve lidt forskelligt, såsom paraglidning fra en båd eller leje en vandscooter. Er man ikke den eventyrlystne type, kan man også læne sig tilbage i en strandstol, dase med fødderne i sandet og nyde udsigten udover bjerglandskabet.
Kleopatras strand i Alanya er her en sikker vinder med sit varme vand og sand – så husk badesandalerne, medmindre du er taget afsted om vinteren, da Tyrkiet ikke ligefrem er blandt Europas bedste vinterdestinationer.
2. Bådture
I Alanya findes der et utal af bådture og rundfarter der dagligt ligger fra havn. Her kan f.eks. nyde en heldagstur på det krystalblå hav under solens stråler ind i hjertet af Tyrkiets smukke natur. Her kan du opleve grotter, kløfter og smaragdgrønne søer, alt imens du slapper af. Mange af turene indebærer forplejning, hvor der også er mulighed for afhentning på ens hotel, så alt man skal gøre er blot at stå op og gå ud ad døren. Er man ikke til en heldagstur, findes der også mange andre muligheder, så spørg løs og find lige det, der passer til dig og dine rejsekompagnoner.
3. Haman/Tyrkisk bad
Her får du mulighed for en welness-oplevelse, som helt sikkert er et besøg værd. Det er nemlig en grund til, at denne form for welness har spredt sig til resten af verden. For den helt rigtige og autentiske oplevelse er det en god ide at tjekke anmeldelser, inden man besøger et tyrkisk bad. Finder man dog sådan et sted, kan man få en lækker massage, blive smurt ind i sæbe, skrubbet og mudderbade. Mange af hotellerne samarbejder med steder, så man kan evt. forhøre sig der.
Obs: Er man blevet rød af solen, kan det godt komme til at gøre lidt ondt, så husk solcremen, hvis du ønsker at besøge et tyrkisk bad.
4. Tag en tur i moske
Tyrkiet har mange moskéer, hvor der dagligt bliver bedt. Har du aldrig besøgt en moské, skal du helt sikkert gøre det i Tyrkiet. De flotte og farverige moskeer, der ligger omkring og i Alanya, byder turister hjerteligt velkommen. Du skal bare huske, at dine arme og ben skal være tildækket, når du gå ind – de låner også tørklæder ud til dette, hvis man ikke selv har det med.
5. Det tyrkiske køkken
Det tyrkiske køkken er fantastisk godt, så spis lokalt. De er gode til at grille kød, og en sikker vinder er en lokal mezze, hvilket er en form for tyrkisk tapas. Til frokost bør man prøve en tyrkisk kebab, som er at finde på de fleste gadehjørner. Pas dog på ikke at falde i en turistfælde, når du skal ud og spise. Man kan se, om et sted er godt, ved, at der også er lokale, som spiser der.