Top 4: De bedste vinterdestinationer i Europa

Vinteren kan være hård at komme igennem herhjemme, og det vækker rejselysten i os. Heldigvis har vi masser af fantastiske destinationer i Europa, der er oplagte at besøge om vinteren. Herunder følger en oversigt over vores favoritdestinationer i Europa, når det er vinter.

Det er inspirerende og hyggeligt at besøge vores nabolande i Europa, når det er vinter. Priserne er samtidig til at betale, når det er udenfor sæsonen – særligt i Europa, hvor der generelt er færre turister i vinterhalvåret, hvorfor der er masser af spændende vinterdestinationer, du kan besøge.

Samtidig er det nemt at komme rundt i Europa, da du kan komme til de fleste destinationer med tog. Det giver dig desuden mulighed for at besøge de mange små, hyggelige landsbyer, hvor dagligdagen langt væk fra den hektiske sommersæson er markant anderledes.

Vinterdestination #1: Rovaniemi i Finland

Du kender formentlig ikke den finske by Rovaniemi, der befinder sig helt oppe ved Polarcirklen – eller måske gør du? Hvis byen alligevel får en klokke til at ringe, er det måske, fordi det er julemandens ‘officielle’ opholdssted.

Er der nogen bedre anledning til at pakke kufferten end et møde med selveste julemanden? Det er gratis at besøge ham, og det snedækkede landskab tilføjer en nærmest magisk atmosfære, som ikke gør byen mindre attraktiv.

Husk, at det er utroligt koldt på denne tid af året, så turen kræver, at du pakker dit varmeste vintertøj.

Vinterdestination #2: Athen i Grækenland

Hvis du ikke er til så ekstrem kulde, som venter dig, når du besøger Finland, er Athen også et besøg værd på denne årstid. Både forår, sommer og efterår kæmper turister for at få opleve byens mange seværdigheder, og det kan være vanskeligt at komme til.

Byen tager sig dog mindst lige så godt ud om vinteren, hvor du til og med har det hele for dig selv. Der er godt nok ikke lige så varmt, men hvis du kan tåle lidt kulde i bytte for frit lejde til at fotografere og besøge de mange lokale seværdigheder, så er Athen helt sikkert et besøg værd.

Vinterdestination #3: Andalucía i Spanien

Andalucía er visse steder længere sydpå end grænsen til Afrika, hvorfor du kan forvente en mild temperatur om vinteren. Hvis du længes efter et mildt forårsvejr i den danske vinterkulde, er Andalucía bestemt turen værd.

Her har du mulighed for at indkvartere dig på et hotel til attraktive priser, og der er langt færre turister, end der plejer at være. Det betyder, at du ikke behøver at mase dig igennem en folkemængde for at besøge fantastiske seværdigheder som Granadad Alhambra eller Sevillas katedral. 

Det betyder dog ikke, at der ikke er liv i gaderne – både maden og nattelivet er mindst lige så fremragende, som det plejer at være. 

Vinterdestination #4: Jasná i Slovakiet

Slovakiet er ikke ligefrem en yndet turistdestination for os danskere, men det ændrer ikke på, at her er helt fantastisk. Du kan både stå på ski til overkommelige priser, og der er masser af hyggelige små barer og butikker, hvor du kan få stillet shopping-lysten.

Jasná er blandt de absolut bedste slovakiske feriebyer, og om vinteren er der rig mulighed for at slå dine folder på de snedækkede pister, så pak kufferten og drag mod Slovakiet – der venter dig en magisk oplevelse udover det sædvanlige.

Savner du varmen?

Hvis du savner varmen, må du desværre rejse lidt længere væk end Europa, da der ikke er sommervarme i vente på disse breddegrader. Til gengæld kan du rejse mod Asien eller Afrika, hvis du ønsker sol og varme.

Er du i tvivl om, hvor du skal rejse hen for at få et skud sol? Så besøg Hvorerdervarmt.dk, hvor du kan se en oversigt over de bedste destinationer, du kan rejse til, hvis du bytte den danske vinter ud med sol, sommer og iskolde cocktails på stranden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like